Mini A's søster hedder ’inhalator’

CF med mine ord

cfGoogler man Cystisk Fibrose (CF i daglig tale), som den kroniske sygdom jeg har hedder, får man at vide, at det er en ”en arvelig sygdom og at det syge gen der er skyld i, at salttransporten i visse celletyper i lungerne, bugspytkirtlen og svedkirtlerne ikke fungerer. Sygdommen viser sig især ved symptomer netop fra luftvejene og fra bugspytkirtlen”. Google kan også fortælle en masse andet, men da dette er min blog, vil jeg give jer min forklaring på hvad CF er for mig:

CF er en arvelig sygdom – dvs. den smitter ikke. CF resulterer i, at jeg hoster – altid – hele tiden, og i perioder så meget at jeg sidder op og sover og kaster op af bare hoste. CF resulterer også i maveproblemer (af alle slags!), sådan at jeg altid skal være opmærksom på hvad jeg spiser. CF har Diabetes som følge-sygdom. CF påvirker alle celler, og dermed alle organer, i hele kroppen, personligt er jeg er hårdest ramt i luger og mave og til dels nyrerne i form af nyresten. CF resulterer i at alle væsker i kroppen er for tyktflydende, den største fare ved dét, er at slimen i lungerne er så tykt at bakterierne sætter sig godt fast. CF betyder at jeg ikke i samme grad som andre føler tørst, hvorfor jeg på min daglige to-do liste har stående: husk at drikke væske. CF betyder at jeg optager maden dårligere sådan, at jeg skal spise mere for at optage samme antal kalorier som andre. CF har for mig gjort det sværere at blive gravid. CF gør at jeg har mindre energi end andre mennesker. CF gør at jeg dagligt spiser ca. 50 piller og bruger 1 time på medicinsk-behandling. CF er også grunden til, at det ikke er givet at jeg bliver 80 år.

CF er en lorte sygdom, og samtidig har den formet mig som menneske på en måde, som jeg ikke er sikker på, at jeg ville være for uden. CF er ganske enkelt en lige så naturlig del af min, som mine arme og ben er det. Selvfølgelig hader jeg periodevis min sygdom, men samtidig er den en stor del af mig og min personlighed. Dels har jeg ikke prøvet at leve uden den, dels ikke kan komme af med den. Så jeg hader den ikke hver dag, slet ikke faktisk – jeg prøver i stedet at få det bedste ud af det. Ved at få det meste ud af livet.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mini A's søster hedder ’inhalator’