Mini A – 5 år

I dag bliver Mini A 5 år. Det er vildt synes jeg – det er 5 år siden, at jeg blev mor og 5 år siden, at jeg fødte hende på Riget.

Det var svært for mig, at blive gravid pga. min sygdom, og det var en rigtig hård graviditet, hvor jeg fra start af var sygemeldt nogle timer om ugen, og hvor det også allerede fra starten af blev besluttet, at jeg skulle fuldtidssygemeldes 8 uger før termin.

Mini A kom da også ca. en måned før tid, så jeg nåede at få lidt barsel alene før hun kom. Det var godt for min krop at føde før tid, da jeg til sidst havde tabt mig meget, var blevet grå i ansigtet, næsten kun havde plads til flydende mad (yoghurt, suppe m.m.) og stort set kun kunne ligge ned. Men det har været det hele værd. Så absolut. Jeg ville gøre det igen hvis jeg skulle. Men jeg gør det ikke igen.

Jeg skal ikke være gravid igen og jeg skal ikke være mor igen. Jeg nyder det jeg har, at de gik godt, at det lykkedes og at mit helbred stadig er godt. Men det var en lang og sej kamp, hvor jeg i det åre lange forløb ikke var meget værd. Skulle jeg dét igennem igen, ville jeg være en dårlig mor for Mini A i den tid kampen om barn nr. 2 stod på. Når den lille ny så kom, ville jeg være så træt at al min energi måtte bruges på den lille ny. Igen ville jeg være en dårlig mor for Mini A og en dårlig version af mig selv – og det ville være mere end almindeligt svært for mig at prioritere min medicin og min behandling også (læs evt. også indlægget her om at min inhalator er mit andet barn – og det tætteste Mini A kommer på en søster eller bror).

Jeg nyder hvad jeg har, er taknemmelig for at det lykkedes og omfavner de fordele der er i kun at have et (fuldstændig fantastisk) barn.