Jeg snyder (ubevidst) folk

Interview med Åge

img_4290

Jeg har stillet Åge et par spørgsmål om, hvordan det er at have en syg kæreste og siden hustru. I kan læse hans svar nedenfor:

Hvad tænkte du da du fik at vide, at Emilie havde en sygdom (red: for 13 år siden)?

Ikke så meget tror jeg, jeg vidste på godt og ondt ikke hvad jeg gik ind til. Og CF’en fyldt meget mindre – næsten intet faktisk – den gang. Desuden gik Emilie ikke så meget op i hendes sukkersyge, som hun gør nu, så det var ikke noget der påvirkede vores hverdag. (red: min sukkersyge var lettere at regulere i starten, derfor føltes det for andre, som om jeg ikke gik så meget op i den)

Hvad er det positive ved at være gift med en med en kronisk sygdom?

Der er faste rammer og struktur på hverdagen. Vi spilder ikke tiden. Emilies fokus på hendes sukkersyge giver automatisk mig en sundere livsstil, som jeg nyder godt af.

Hvad kan være udfordrende ved at være gift med en med CF & Diabetes?

At jeg nogle gange har svært ved at sætte mig i Emilies sted, og det er svært 100% at forstå hvordan hun har det inden i. Det er udfordrende at man ikke kan se at hun er syg – man glemmer det, nogle gange havde det været lettere hvis hun manglede en arm eller et ben. Det kan være svært helt at forstå hvor mange kræfter Emilie rent faktisk bruger på normale ting. Den tid der skal bruges på medicin kan nogle gange være udfordrende at koordinere.

Har du et godt råd til andre der lever sammen med en med kronisk syg?

Empati. Jeg er ikke altid selv så empatisk som jeg godt gad være, men jeg øver mig i at være det, fordi det gør mange ting lettere, både for mig og især for Emilie. Fokuser på det man godt kan på trods af sygdommen og ikke på de besværligheder det kan medføre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg snyder (ubevidst) folk