Jeg snyder (ubevidst) folk

Jeg vil jo gerne det hele – få mest ud af livet that is – så jeg presser ofte mig selv til det yderste. Jeg har af flere, men især af Åge, fået at vide at jeg snyder. Jeg er, åbenbart, meget svær at aflæse. Man tror, at jeg har mere energi og flere kræfter tilbage end jeg egentlig har. Det er en stor udfordring, fordi når jeg så pludselig klasker sammen, tømt for kræfter, opbrugt, så tænker folk “ej nu må hun lige bide tænderne sammen det sidste stykke tid”. Problemet er bare, at jeg længe før jeg ikke kan mere allerede har bidt tænderne sammen. Mine kræfter er egentlig sluppet op længe før, men så “tager jeg mig sammen” og giver den lidt ekstra. Men så pludselig kan jeg ikke mere, og først dér går det op for folk, at mine kræfter er brugt. Jeg føler egentlig, at jeg verbalt giver udtryk for, at nu er jeg træt og orker ikke så meget mere. Men jeg har med årene lært at mit kropssprog viser noget andet, og når kropssprog og det man siger ikke stemmer over ens – ja så tillægges kropssproget mere værdi.

Åge og jeg har haft mange snakke om lige netop dét her issue, og med årene har han lært (også) at lytte til hvad jeg siger fremfor primært at vurdere mit kropssprog. Samtidig har jeg lært at sige højt at “nu er min grænse nået, men jeg kan godt en lille smule mere, men kun en lille smule”. Men en ting er Åge, noget andet er resten af verden.

I langt de fleste tilfælde er jeg jo glad for at jeg udstråler overskud, men en gang i mellem, bare en gang i mellem, ville jeg ønske, at det var muligt for mig at kommunikere så det kunne forstås.