Ris vol. 2

I øjeblikket rejser jeg rundt i Sydøst Asien – og jeg har undervejs lært en ting eller to om ris. Som jeg har skrevet om her er ris besværligt at have med at gøre, når man har sukkersyge, og jeg var forud for rejsen lidt spændt på hvordan det vil gå med ‘alt det ris’.

Men ris er ikke bare ris. Der findes 16 forskellige typer ris har jeg lært: hvide, røde, gule, sorte, grød-ris, jasmin-ris, løse-ris osv. osv. Hvis jeg tænker mig om vidste jeg måske nok, at der var mange forskellige slags, alligevel kommer det bag på mig, hvor mange forskellige sorter der egentlig er – og ikke mindst hvor forskelligt de påvirker blodsukkeret. Derudover bruger de en masse forarbejdede ris-produkter her ude: ris-nudler, ris-pandekager og ris-grød.

Jeg har fundet ud af at røde, sorte og gule ris er ok. Der kan jeg spise en portion stegte ris med kylling/ rejer og mit blodsukker reagerer, som hvis jeg havde spist pasta, og ikke forsinket, som det ellers gør med ris. Rispandekager er også OK fordi de tit kommer i kombination med en masse frisk grønt som ligesom udligner, eller dæmper, ‘ris-effekten’. Nuddelsuppe er desværre helt no-go, mit blodsukker stiger voldsomt et par timer efter jeg har spist, for så at brage ned ad med lynets hast kort tid efter.

Jeg har måtte prøve mig lidt frem, men efter en måneds tid i ris-land er jeg ved at lære det synes jeg.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Jeg har fået lov til at være gæste-blogger på Diabetesforeningens blog. Fokus på den blog er selvfølgelig alt hvad der kan komme ind under overskriften “Diabetes”, både type 1 og type 2 – dvs. det er et lidt andet fokus end det jeg har her på min egen blog. Men jeg har indsat link nedenfor, så kan I jo læse med, hvis I har lyst. For Jer der har læst med fra starten her på siden, vil I have læst meget af det, som jeg skriver på Diabetesforeningens blog før, meeen der er alligevel nye vinkler på mit syn på at have Diabetes.

Link til Diabetes-blog: http://blog.diabetes.dk/

Direkte link til mit indlæg: http://blog.diabetes.dk/2018/05/25/det-er-nu-egentlig-ok-at-have-diabetes/

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Jeg har altid lidt mad i fryseren. Nogle gange planlægger jeg, at en af ugens retter skal være fra fryseren. Andre gange bliver det en “nødløsning”. Vi kan også godt lide take-away, men nogle gange kræver selv dét mere overskud end jeg har, at skulle vælge, bestille og vente. Så er det lettere at tage noget fra fryseren.

Det er ikke fryse-pizza, som vi har i vores fryser. Men laver vi en lasagne, så laver vi altid et stort fad og fryser nogle portioner. Ligedan hvis vi laver andre gryderetter eller supper. Hvis en af os er alene hjemme med Mini A er fryser-mad også en god løsning.

Så i min fryser er der altid mad, men der er også altid en god udskiftning, der er ikke mad, der ligger i flere år. Det er en god plan B og en god sikkerhed for mig.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Det første jeg gør, når jeg tager en vare i supermarkedet er at vende pakken om for at læse varedeklarationen. Det er efterhånden blevet en vane for mig, jeg gør det pr. refleks og kan på få sekunder se om et produkt er godt for mig.

Der er særligt to ting, som jeg ser efter: fibrer og sukker. I Danmark er de fleste varedeklarationer pr. 100 g. dvs. det antal gr. sukker, der står i varedeklarationen kan 1:1 laves om til %, som er det mest sammenlignelige på tværs af alle produkter. Enkelte gange står det angivet pr. portion – her skal man være opmærksom da det reelle indhold jo så er meget anderledes.

Men som tommelfinger regel går jeg efter max 10% sukker – og mindst 5% kostfibrer, men gerne over 10%. Det er en tommelfingerregel – og så er der selvfølgelig 100 undtagelser. I frugtstænger er sukkerindholdet oppe omkring 60%, men det er frugtsukker, så det er bedre for mig end rafineret sukker, og jeg spiser dem netop når mit blodsukker er ved at være lidt lavt. Nogle gange kan et højt fiberindhold også kompensere en smule for et højt sukkerindhold, f.eks. vil jeg hellere give Mini A en müslibar med et højt fiberindhold, så gør det ikke så meget, at der er 20-25% sukker i.

Der findes jo også gode produkter med 0% fibrer i – langt de fleste mælkeprodukter f.eks. har ingen fibrer, men er stadig gode for mig. Her går jeg så efter et total kulhydrattal på under 10%. Således ved jeg, at hindbær A38 er den eneste “frugt-yoghurt” med et acceptabelt indhold af sukker. (Udover alle Cheasy’s produkter selvfølgelig, men her er tilsat sødemiddel, som også har en påvirkning på blodsukkeret).

Varedeklerationerne er en stor hjælp i min hverdag, da de dels hjælper mig med at finde ud af hvor meget insulin jeg skal tage til hvad, dels er medvirkende til at jeg rent faktisk ved hvad det er jeg spiser.

Læs evt. tidligere indlæg om stabilt blodukker: #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

HUSK: Jeg er hverken diætist eller læge, alt dette beror på egne erfaringer.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Når vi er på ferie holder vi Siesta. Ikke helt som i Spanien, hvor man tager sig en lur midt på dagen, og heller ikke for at undgå solen, når den er aller varmest. Nej, slet og ret for at vi – og især jeg – kan få en pause og lade op til eftermiddagen. Konceptet er egentlig udsprunget af mit behov for at hvile kroppen, og for en pause fra “moar” og fra at skulle besvare endeløse rækker (af faktisk virkelig gode) spørgsmål. En mulighed var også at sende Mini A og Åge på en legeplads mens “mor hviler”, men ved at holde Siesta, er vi sammen samtidig med, at jeg får hvilet mig lidt. Det har vist sig at have en positiv indvirkning på hele familiens overskud, og er nu en ting Mini A efterspørger og ser frem til.

Siesta hos os går i al sin enkelthed ud på, at vi har en time eller halvanden i løbet af (og helst midt på) dagen, hvor man ikke må snakke. Man må tegne, læse, sidde med sin telefon, høre podcasts eller se iPad, men man må IKKE tale sammen. Det fungerer simpelthen så godt, og Mini A elsker også den lille pause midt på dagen. Efter endt siesta får vi lidt at spise og så er vi alle sammen klar til en god eftermiddag og aften.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Against all odds

Jeg skulle være blevet max 18 år. Det var i hvert fald hvad mine forældre fik at vide da jeg blev født for 33 år siden. Men jeg er her endnu. Jeg har taget en længere videregående uddannelse, jeg er mor, gift, arbejder fuld tid og lever i det hele taget et ret normalt liv. Man kan ikke umiddelbart se på mig at jeg er syg, og jeg føler mig rask det meste af tiden. På andre tidspunkter er mit liv en kamp for at leve dét normale liv jeg gerne vil, og for at få det hele med. Modsat andre er hver fødselsdag en sejr, en milepæl – en stor dag. Velkommen til min blog om et liv med en kronisk sygdom, og om at få det hele med.

Gæsteblogger

Fryser-mad

Stabilt blodsukker #9: Varedeklaration

Siesta

Om bloggen

Against all odds