Sådan mere eller mindre frivilligt har bloggen holdt sommerferie. I et helt år har jeg nu skrevet om, hvordan jeg prøver, at få mest muligt ud af det liv, som jeg har fået, og hvordan jeg jonglerer hverdag, arbejde og sygdomme samtidig med, at jeg er mig, mor og hustru. Det har været spændende og lærerigt, og den sidste måned har jeg så holdt ferie fra bloggen. Ikke sådan planlagt og bevidst, men bloggen her har jo hele tiden være drevet af lyst og pludselig er der gået en måned, hvor jeg ikke lige har haft noget på hjertet, som jeg ikke allerede har skrevet om forstås. Jeg har derfor besluttet at bloggen kommer til at holde pause lidt endnu, hvor længe ved jeg ikke. Måske en måned – måske for altid. Men jeg er så glad for, at I har villet læse med, og for den positive feedback som jeg har fået. Hvis/ når jeg skriver et indlæg igen, kan I følge med på Instagram, hvor jeg vil give besked om nye indlæg.

Jeg har været ude at rejse et par måneder med min familie og har nydt dem, livet og friheden. Rejsen var for mig i høj grad “at få mest ud af livet”, og var noget af det bedste, som vi har gjort.
Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig sommer:-)

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)