✕

Effektiv pille-blanding

img_3092img_3096Hver dag får jeg en del piller – omkring 50 – primært fordelt på morgen og aften. En del af de piller, som jeg tager, er antibiotika mod min kroniske lungebetændelse, en anden del er forskellige former for lægeordineret kosttilskud: ekstra kalk, ekstra salt, vitaminpiller osv.

Da jeg får mange forskellige piller hver dag, og ofte kun en eller to af hver slags ad gangen, er der kun én måde, som jeg kan huske alt på, og det er ved at præ-blande dem i blandingsæsker.

At blande piller er ikke en specielt interessant opgave, det er bare noget der skal klares. Lidt ligesom at tømme opvaskemaskine. Derfor blander jeg til flere dage ad gangene. Faktisk blander jeg til 14 dage hver 2. søndag. Der bliver ikke ændret i min medicin uge for uge, så det er ikke noget problem for mig at blande til et stykke tid ad gangen. Ved at blande til 14 dage ad gangen, bliver jeg også ‘advaret’ lidt tid før, at  jeg er løbet tør for noget.

I reglen er det faktisk Åge, der blander dem for mig – så har jeg bare skrevet ned på et stykke papir, hvor mange jeg skal have af hvad hhv. morgen og aften. Metoden fungerer godt for mig. Dels fordi jeg på den måde bruger mindst muligt tid på noget lidt kedeligt og dels fordi jeg så husker at tage alle de piller jeg skal. Hver dag. Hver gang.

De æsker, der fungerer bedst for mig, er dem I kan se på billederne, hvor der er plads til alle de piller, som jeg skal tage på en dag i én æske. Apoteket har også blande-æsker, men de her har mindre spild plads, samtidig med, at der er plads til mange piller, som jo er vigtigt for mig.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Skriv en kommentar
Effektiv
Emilie
Se indlæg

Et kig ned i min taske

img_3241Det er jo almen kendt, at der kan være, og er, alt i en dame-taske. I bedste Mary Poppins-stil. Jeg er da også typen med en stor taske, hvor der – udover must-haves – er plads til en lille pakke vådservietter, en flaske vand, en læbepomade og en sammenfoldet pose. Men som supplement til dét, er der ting der, pga. mine sygdomme er helt fast inventar i min taske, og som gør, at det aldrig bliver muligt for mig at have en lille taske (til daglig). På mig har jeg nemlig altid:

  1. min insulin
  2. min blodsukkermåler
  3. ekstra nåle til at måle blodsukker
  4. ekstra nål til min insulin
  5. ekstra rulle med måle-strimler
  6. en brik-juice til hvis jeg får lavt blodsukker
  7. en frugtstang (eller lignende) som supplement til juicen
  8. enzymer som jeg tager til hvert måltid for at kunne fordøje maden
Og så er vi ligesom ude over mini-tasken, og det er før jeg har lagt mobil, nøgler og pung i som jo også er fast inventar i min taske.
Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Skriv en kommentar
Sygdom
Emilie
Se indlæg

Egen maske på først

img_3235Når man er ude at flyve og stewardessen inden afgang gennemgår sikkerhedsprocedurerne, får man altid at vide, at man skal tage sin egen iltmaske på, før man hjælper andre. Det er stik modsat det moderinstinkt, der vækkes, når man får et barn. Her sætter man barnets behov før sine egne. Altid.

Da jeg blev gravid fik jeg dog strenge ordrer fra min læge om at gå i mod netop dét instinkt. Dermed ikke sagt, at jeg ikke skal prioritere mit barn, men jeg må ikke tilsidesætte mig selv i en sådan grad, at det går ud over mit helbred. På nogle måder er det svært og på andre måder giver det så meget mening. Hvis jeg ikke passer mig selv og min sygdom bliver jeg dårligere og dårligere og kan mindre og mindre og dét er der ingen der er tjent med. Slet ikke Mini A.

En gang da Mini A var helt lille spurgte min sundhedsplejerske mig om Mini A lod mig tage min medicin. Selvom jeg var ny mor var jeg lidt forundret over det spørgsmål, for hos mig er det ikke Mini A, der skal ‘give lov’ til at jeg passer min behandling. Jeg SKAL tage min medicin for at kunne være en god mor, og så må jeg bare sørge for at det passer ind. Ligedan er der ikke noget der hedder, at “jeg nåede ikke at spise”. Jeg skal have mad dels pga. min sukkersyge dels for ikke at blive for tynd.

Jeg har også flere gange stået med lavt blodsukker og en træt og grædende Mini A. Også der må jeg benhårdt prioritere at drikke noget juice for at få mit blodsukker stabilt igen, og først derefter kan jeg trøste, og give (ekstra mange) kys og kram til Mini A. Gør jeg det omvendt kan jeg risikere at dejse om pga. for lavt blodsukker. Dét er trods alt værre end, at Mini A græder i 3 minutter.

Jeg er jo tvunget til at have denne indstilling, og i de fleste tilfælde kan Åge tage over, hvis der er brug for det, eller Mini A kan tage del i at jeg “tager min egen maske på først”. F.eks. elsker hun nu, når jeg har lavt blodsukker for så får hun lov til at få lidt juice sammen med mig. Men hvis jeg tænker det nøje igennem, er jeg ikke sikker på, at det er så dårlig en holdning. Alt med måde selvfølgelig, men alt andet lige er en glad, veludhvilet og rask mor at foretrække frem for en sur, træt og syg mor. Uanset om mor har en kronisk sygdom eller ej.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Skriv en kommentar
Positiv Prioritet af kræfter
Emilie
Se indlæg

Stabilt blodsukker #3: Ris

img_3214Ris. Ris er et kapitel for sig. Ris er ultimativt det sværeste kulhydrat at styre. Normalt stiger mit blodsukker 1-1,5 time efter jeg har spist, men med ris er det anderledes, her kommer reaktionen 3-4 timer efter jeg har spist det. Derfor er det virkelig svært at få taget den rette mængde insulin til ris. Hvis jeg tager insulinen til maden, som jeg plejer, får jeg lavt blodsukker kort tid efter, og tager jeg slet ikke noget insulin får jeg virkelig højt blodsukker i løbet af natten. Derfor undgår jeg næsten altid ris (hvide jasmin ris er selvfølgelig værre end brune parboild ris, men alle ris er svære). Men der er nogle retter med ris, som jeg synes er virkelig lækre og svære at takke nej til: sushi og risotto. Derudover er mini A vild med risengrød (året rundt – ikke kun ved juletid). Så jeg spiser ris en gang i mellem, men hvis muligt vælger jeg f.eks. byg-otto i stedet for risotto, eller ris-papirs ruller i stedet for almindelig sushi. Når vi får risengrød spiser jeg en mindre portion og så tager jeg en rugbrødsmad eller et knækbrød senere på aftenen.

Sidst men ikke mindst har jeg fundet ud af et lille trick: hvis mit blodsukker ligger fint før jeg spiser, så tager jeg først min insulin 1 time efter jeg har spist, i stedet for til maden,  som jeg plejer. Jeg sætter min telefon til at ringe og påminde mig, så jeg ikke glemmer det. Men det virker. Jeg får ikke lavt blodsukker, og jeg undgår at det i løbet af natten bliver meget meget højt. Dét lille trick gør at jeg med (mere) ro i maven kan spise ris en gang i mellem.

img_1034

Læs evt. tidligere indlæg om stabilt blodukker: #1 #2

HUSK: Jeg er hverken diætist eller læge, alt dette beror på egne erfaringer.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Skriv en kommentar
Stabilt blodsukker
Emilie
Se indlæg

Zzz zzz zzz

img_0563

Nogle gange føler jeg, at søvn er den bedste behandling mod min sygdom – eller mod mange ting faktisk. Søvn, eller mangel på samme, kan være 1:1 med mit helbred, mit humør, mit overskud, og min tendens til at tage sorgerne på forskud.

Der er desværre mange faktorer, der påvirker min søvn, der er jo de helt klassiske, som: om man går tidligt nok i seng, lyset og Mini A der i perioder vågner om natten. Men for mig er der også andre ting, der kan ødelægge nattesøvnen: til tider hoster jeg så meget, at jeg vågner af det flere gange i løbet af natten, mit blodsukker kan blive lavt, så jeg må op og spise og lige vente på, at det bliver OK igen før jeg kan sove videre, eller det kan være højt, så jeg skal op og tisse flere gange, eller min mave kan drille, så jeg vågner med ondt i maven.

Som i måske kan regne ud er oddsene næsten højere for en dårlig nat end en god nat. Derfor værner jeg meget om min søvn og forsøger at påvirke de ting, som jeg rent faktisk har indflydelse på, så meget som muligt. Jeg går sjældent sent i seng, vi holder også stædigt fast i, at Mini A sover i sin egen seng hele natten og vi har mørkelægning i soveværelset. Til en nødsituation har jeg et par sove-briller under hovedpuden.

Jeg er måske dårligere til at klare en nat uden søvn end andre, i længden i hvert fald. For jeg har så meget træning i ikke at sove igennem, at jeg sagtens kan fungere med 3-4 timers søvn en enkelt nat. Jeg skal så bare kompensere natten efter…eller natten efter igen. Fordi jeg på egen krop mærker hvad søvn gør af gode ting, og manglede søvn gør af dårlige ting, gør jeg (eller vi) også alt hvad jeg kan for at Mini A sover godt: hun har en god seng, kommer i seng på samme tid både hverdag og weekend, og når vi rejser har vi trygge rammer med i form af egen dyne og en stor bamse.

Søvn er efter min mening bare rigtig vigtig, for stor og lille, syg og rask. 

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Skriv en kommentar
Prioritet af kræfter
Emilie
Se indlæg