✕

Hensyn og (selv)medlidenhed

img_9448

Der er, synes jeg, en hårfin grænse mellem hensyn og medlidenhed. Og så alligevel ikke, men jeg oplever tit at medlidenhed bliver et misforstået hensyn, som jeg ikke bryder mig om. Samtidig betyder det altså , at når jeg aktivt tager afstand fra (selv)medlidenhed frasiger jeg mig ofte også hensyn.

Sådan helt grundlæggende synes jeg ikke der er ret meget, der er synd for mig. Jo, en gang i mellem, når jeg er ekstra syg er det da lidt synd for mig, men i det daglige er det ikke synd for mig, at jeg er kronisk syg. Det er et livsvilkår, som jeg ikke kan ændre på, og hverken medlidenhed eller selvmedlidenhed er konstruktive tanker synes jeg. Det gør jeg meget ud af både at sige til folk og vise det. Men resultatet er at jeg så glemmer at sige, at jeg faktisk gerne vil have, at der bliver taget hensyn en gang i mellem. Når jeg er ude at rejse med mine veninder spørger de altid, hvornår vi skal være tilbage på hotellet, for at jeg kan nå at tage min medicin inden vi skal ud at spise. Dét hensyn kan jeg blive helt rørt over. Men jeg har lært, at jeg ikke kan forvente hensyn, når jeg tager sådan afstand fra medlidenhed – og det er okay. Har man sagt A må man også sige B, og jeg vil hellere undvære hensyn end have medlidenhed. Derfor er jeg også blevet god til selv at bede om hjælp, for jeg vil gerne have hjælp og jeg har også brug for det ind i mellem.

En anden lidt negativ konsekvens ved at jeg ikke selv svælger i selvmedlidenhed og ikke ønsker det fra andre, er at jeg så har svært ved at give det til andre. Medlidenhed altså. Nogle gange er det hårdt og rart med medlidenhed, og det er langt fra alle, der ikke bryder sig om medlidenhed. Misforstå mig ikke, jeg kan sagtens være medfølende og jeg er også som menneske ret empatisk. Men jeg har svært ved at synes, at noget er synd for nogen når det nu ikke er synd for mig. Et tænkt eksempel: jeg hoster normalt meget – det er ikke synd for mig synes jeg, derfor er min logik, at det så heller ikke er synd for andre hvis de hoster. Men det kan det jo sagtens være, for de er ikke vant til det og for dem er det ikke en del af livet, det er noget nyt, flygtigt og hårdt. Så de har faktisk brug for noget medlidenhed, som jeg ikke er i stand til at give. Dog er jeg blevet bedre til at give medlidenhed siden det for ca. 3 år siden gik op for mig, hvordan min logik fungerer og hvordan jeg overfører mit selvsyn til andre.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Skriv en kommentar
Prioritet af kræfter
Emilie
Se indlæg

Jeg har læst en god bog

img_3812

Jeg har læst en god bog! ”Sandheden om sukker” hedder den, og den er som udgangspunkt skrevet til almindelige mennesker. Det betyder, at jeg som diabetiker, ikke 100% kan applikere dens indhold, og der står da også flere steder i bogen en form for disclaimer i stil med ”har du diabetes gælder der andre regler”. Alligevel har den lært mig meget om sukker, hvordan det kommer fra tarmen til blodbanen, og hvordan man kan spise sig til en langsommere sukkeroptagelse.

Der står mange ting i bogen som faktisk var nyt for mig. Mig som ellers ’praler’ af at vide meget om sukker i mad og optagelsen af det. Ét af flere vigtige (nye) budskaber var for mig, at stabilt blodsukker avler stabilt blodsukker og højt blodsukker avler højt blodsukker. Og at jo mere forarbejdet maden er, jo hurtigere optages det – også selvom fiberindholdet egentlig er højt, og sukkerindholdet lavt. Da jeg jo har problemer med fordøjelsen, ikke må blive for tynd, ikke optager fedt optimalt og har sukkersyge, så er der mange hensyn der skal tages, og jeg kan ikke tåle at leve på en kulhydratfri-diæt. Men der er stadig flere små justeringer, som jeg kan gøre i et forsøg på at få et mere stabilt blodsukker, og jeg glæder mig til at prøve nogle af de teorier af som bogen beskriver.

Men noget af det fine ved bogen er, at den er skrevet til almindelige raske mennesker, men med et fokus på at alle kan have gavn af at fokusere på et stabilt blodsukker, og med en beskrivelse af hvilke positive sideeffekter et stabilt blodsukker kan have.

 

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Skriv en kommentar
Stabilt blodsukker
Emilie
Se indlæg

Jeg kæmper…og vinder

img_7700

Det lyder så negativt, når jeg siger at mit liv er en kamp. Men det er det. En kamp, som jeg i det store hele vinder – bevares –  men det er en daglig kamp. På godt og ondt er der mange ting, som jeg selv kan påvirke ved min sygdom og mit helbred. Det er jo dejligt at jeg selv kan gøre en forskel, men det forpligter også synes jeg, for gør jeg det ikke, bliver jeg jo bare mere og mere syg. Jeg kan heller ikke hvile lidt på laurbærrene – hver dag starter jeg forfra på min kamp. Men jeg vinder den – langt de fleste dage i hvert fald. Og dét er jeg faktisk ret stolt over.

  • Jeg kæmper for ikke at blive forkølet. For bliver jeg dét, er det ensbetydende med flere måneders hoste. Jeg undgår så vidt det overhovedet er muligt folk der er forkølede, jeg bliver influenza-vaccineret hvert år, og sidst men ikke mindst, er jeg ekstremt opmærksom på ikke at fryse om natten.

  • Jeg kæmper for at holde maven i gang. Pga. al den medicin jeg får har jeg tendens til mild forstoppelse. Det er hverken sundt eller rart, så det prøver jeg med alle midler at undgå: jeg er meget opmærksom på at drikke rigeligt, jeg får noget mildt afførende middel og jeg er opmærksom på at spise forholdsvis let fordøjelig og fiberrig mad.

  • Jeg kæmper for at holde min lungefunktion oppe. Opskriften på dét er træning og mere træning. Jeg har ikke kræfter til at træne hver dag, langt fra faktisk. Men jeg har fokus på at have en aktiv hverdag. Jeg har f.eks. aldrig en hel dag på sofaen og jeg prioriterer, så vidt det overhovedet er muligt, at gå eller cykle frem for at køre i bil eller tage det offentlige. Jeg træner 7 min. hver dag på stuegulvet og jeg træner ”rigtigt” mindst en gang om ugen (løb, svømning, fitness-center eller +5 km. cykeltur).

  • Jeg kæmper for at undgå kronisk bihulebetændelse. To gange er jeg blevet opereret for bihulebetændelse. Mine bihuler stopper til og det resulterer i hovedpine, manglende lugtesans, stoppet næse og hoste (fordi jeg så primært tækker vejret gennem munden). Jeg bruger derfor næsespray ved det mindste tegn på forkølelse og så skyller jeg næsen flere gange om ugen – og hver dag, når jeg er forkølet. Det lindrer og hjælper, og har nu i flere år sikret mig “åbne” bihuler.

Hver dag starter jeg forfra med mine kampe, men jeg vinder dem sgu. Ikke hver dag – men i det store billede, så er jeg sikker på at det nytter noget alt det jeg gør. Men det ér en kamp, en kamp, som jeg meget af tiden nyder fordi jeg bliver stolt når jeg vinder. Men jeg gad da godt bare en dag eller to at kunne slappe helt af.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Skriv en kommentar
Positiv Sygdom
Emilie
Se indlæg

Tilbage på sporet

img_3790

Efter min hårde dag for to uger siden blev jeg nedlagt af hvad jeg tror er influenza. Ligesom rigtig rigtig mange andre har jeg været forkølet, haft feber og hostet. Ligesom mange andre har jeg måtte blive hjemme fra arbejde i flere dage end jeg plejer. Jeg har levet af næse-spray, panodiler og hostestillende piller, og jeg har hostet uendeligt meget. Men jeg er klart i bedring. Helt klart. Men modsat mange andre er jeg ikke rask på 14 dage. Det lyder som om der er mange, der har hostet næsten lige så meget som mig, og deres hoste er fortsat i flere dag, for derefter lige så stille at blive mindre og mindre. Sådan er det jo også for mig, det tager bare længere tid. Således hoster jeg stadig meget nu her 14 dage efter. Men der er små fremskridt hele tiden:

  • I sidste uge kunne jeg igen gå på arbejde efter 6 hverdage væk.
  • I torsdags lå jeg fladt ned i sengen og sov (ellers halv-sidder jeg for at mindske hosten), afbrudt af nogle hosteanfald i løbet af natten. Men jeg lå ned når jeg sov.
  • I fredags cyklede jeg (lige så stille) 7 km.
  • Og i dag var jeg ude at løbe for første gang i næsten 3 uger. Igen afbrudt af nogle ret voldsomme hosteanfald. Men jeg løb hele turen og jeg er ret stolt af mig selv.

Så det går den rigtige vej, og jeg elsker det. Der plejer at gå ca. en måned fra jeg er syg til at jeg ikke hoster (mere end normalt) mere, så mon ikke også der gør det denne gang. Så om 14 dage er jeg helt rask og det er officielt forår.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Skriv en kommentar
Positiv
Emilie
Se indlæg

Jeg bestiller medicin til 3 måneder ad gangen

Jeg tager meget medicin. Rigtig rigtig meget faktisk. Eller det synes andre, jeg har jo nok vænnet mig til, at det ikke er slemt at spise 50+ piller om dagen osv. Da jeg var mindre var der ofte ændringer i min behandling fra måned til måned, det er der ikke længere. På godt og ondt har jeg den samme koniske lungebetændelse, som jeg har haft de sidste 10 år – eller 15 år måske. Det positive ved dét er, at jeg kan bestille medicin til en længere periode ad gangen i stedet for at rende på apoteket hver uge. Vha. et overbliks-ark i Excel, bestiller jeg således medicin til 90 eller 100 dage ad gangen. Jeg har fået special-recepter på Riget sådan at jeg må få udleveret mere ad gangen end man normalt kan få, og så tæller jeg sammen via Excel hvad jeg skal bestille, for at have medicin til de næste 3 måneder.

I mit ark noterer jeg hvor meget jeg har tilbage, hvor meget jeg bruger af det enkelte præparat pr. dag, hvor meget der er i en æske/ pakke/ glas, og til sidst har jeg lavet en formel, der så beregner præcis hvor meget jeg skal bestille af hver. Hele manøvren med at tælle restlager, taste ind i Excel og ringe og bestille på apoteket tager vel en times tid. Men det sparer mig alligevel for en del ture frem og tilbage til apoteket, og det er derfor mere effektivt end at bestille til kortere tid ad gangen. Da det jo tager lidt tid for apoteket at få det hele hjem, så sørger jeg som regel for at bestille før jeg er løbet helt tør.

I mit arbejde bruger jeg rigtig meget Excel, så det er nemt for mig at bruge netop dét værktøj, når det nu sidder på rygraden. Andre mindre tekniske metoder kan jo også gøre det, for mig er det vigtigste at jeg bestiller til flere måneder ad gangen og dermed sparer besøg på apoteket, plus at jeg i langt mindre grad pludselig står og mangler noget medicin, som jeg så panik-agtig skal have fat på.

Nedenfor kan I se et par billeder fra min sidste bestilling af medicin – der er til 90 dage.

img_3656

img_3658 img_3659

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
2 kommentarer
Effektiv
Emilie
Se indlæg