Goddag jeg hedder Emilie

Jeg hedder Emilie, er 32 år, gift, har en pige på 4 år, er Cand. Merc. og bor på Frederiksberg. Det var den korte faktuelle præsentation af mig, og det var også måden jeg ville præsentere mig selv på, hvis jeg blev bedt om at gøre det i en mere formel sammenhæng. Det er også sådan jeg ser mig selv. De fleste dage. Oven i dét er mit vilkår i livet, at jeg er født med en kronisk lungesygdom, som i nogen henseende er meget definerende for mit liv – og så alligevel slet ikke. Jeg er født med Cystisk Fibrose – i daglig tale CF, og sidenhen – i 2004 – har jeg fået konstateret CF-diabetes som følgesygdom. Det at have to kroniske (og livstruende) sygdomme, betyder at jeg i dagligdagen skal tage en del hensyn til mig selv og mit helbred. Hensyn der er vigtige, måske næsten altafgørende, men som jeg ikke synes begrænser mig, tvært i mod. På trods af, eller måske netop på grund af de hensyn jeg tager, lever jeg et normalt liv, og min omgangskreds glemmer ofte at jeg er syg. Det er også sådan jeg bedst kan lide det: hensyn men ikke medlidenhed eller ynk.

For at det hele ikke skal være sygdom vil jeg lige sætte lidt ord på de andre fakta også. Jeg er altså gift på 6. år med Åge, som han hedder her på bloggen. Ham har jeg kendt siden vi bare var 21 og 22 år og begge læste HA almen på CBS. Efter at have kendt hinanden i 5 år blev vi gift i New York, og her 11 år efter vi mødte hinanden, har vi sammen en pige på 4 år (her på bloggen mini A) og en lejlighed på Frederiksberg. Vi bor på 4. sal og elsker alt ved vores lejlighed. Vi elsker at vi ikke har en have vi skal holde, vi elsker udsigten til Frederiksberg rådhustårn og vi elsker at have kaffe-steder, butikker, cafeer og et hav af legepladser tæt på. Og så elsker jeg at lejligheden har elevator, sådan at når jeg i perioder hoster meget og trapper er en kamp for mig, så kan jeg stadig nemt komme op og ned. En anden afgørende faktor for at vi har valgt at bo på Frederiksberg er at det ligger tæt på Rigshospitalet. Man kan blive behandlet for min sygdom to steder i Danmark: Skejby i Århus og Rigshospitalet i København. Jeg er født og opvokset i Storkøbenhavn og har altid hørt til Rigshospitalet, så det er naturligt for mig at vælge dét sygehus. Og her er det altså vigtigt for mig at bo tæt på, sådan at hvis der nu skulle ske noget og jeg skulle indlægges akut, så kan jeg komme der til på et kvarter. Eller hvis noget af mit behandlings-udstyr går i stykker tager det ikke lang tid at skaffe noget nyt.

Til sidst elsker jeg livet og at rejse og så er der efter min overbevisning ikke noget der er så skidt at det ikke kan reddes med en god latte og lidt chokolade.