Zzz zzz zzz

Nogle gange føler jeg, at søvn er den bedste behandling mod min sygdom – eller mod mange ting faktisk. Søvn, eller mangel på samme, kan være 1:1 med mit helbred, mit humør, mit overskud, og min tendens til at tage sorgerne på forskud.

Der er desværre mange faktorer, der påvirker min søvn, der er jo de helt klassiske, som: om man går tidligt nok i seng, lyset og Mini A der i perioder vågner om natten. Men for mig er der også andre ting, der kan ødelægge nattesøvnen: til tider hoster jeg så meget, at jeg vågner af det flere gange i løbet af natten, mit blodsukker kan blive lavt, så jeg må op og spise og lige vente på, at det bliver OK igen før jeg kan sove videre, eller det kan være højt, så jeg skal op og tisse flere gange, eller min mave kan drille, så jeg vågner med ondt i maven.

Som i måske kan regne ud er oddsene næsten højere for en dårlig nat end en god nat. Derfor værner jeg meget om min søvn og forsøger at påvirke de ting, som jeg rent faktisk har indflydelse på, så meget som muligt. Jeg går sjældent sent i seng, vi holder også stædigt fast i, at Mini A sover i sin egen seng hele natten og vi har mørkelægning i soveværelset. Til en nødsituation har jeg et par sove-briller under hovedpuden.

Jeg er måske dårligere til at klare en nat uden søvn end andre, i længden i hvert fald. For jeg har så meget træning i ikke at sove igennem, at jeg sagtens kan fungere med 3-4 timers søvn en enkelt nat. Jeg skal så bare kompensere natten efter…eller natten efter igen. Fordi jeg på egen krop mærker hvad søvn gør af gode ting, og manglede søvn gør af dårlige ting, gør jeg (eller vi) også alt hvad jeg kan for at Mini A sover godt: hun har en god seng, kommer i seng på samme tid både hverdag og weekend, og når vi rejser har vi trygge rammer med i form af egen dyne og en stor bamse.

Søvn er efter min mening bare rigtig vigtig, for stor og lille, syg og rask.