Egen maske på først

Når man er ude at flyve og stewardessen inden afgang gennemgår sikkerhedsprocedurerne, får man altid at vide, at man skal tage sin egen iltmaske på, før man hjælper andre. Det er stik modsat det moderinstinkt, der vækkes, når man får et barn. Her sætter man barnets behov før sine egne. Altid.

Da jeg blev gravid fik jeg dog strenge ordrer fra min læge om at gå i mod netop dét instinkt. Dermed ikke sagt, at jeg ikke skal prioritere mit barn, men jeg må ikke tilsidesætte mig selv i en sådan grad, at det går ud over mit helbred. På nogle måder er det svært og på andre måder giver det så meget mening. Hvis jeg ikke passer mig selv og min sygdom bliver jeg dårligere og dårligere og kan mindre og mindre og dét er der ingen der er tjent med. Slet ikke Mini A.

En gang da Mini A var helt lille spurgte min sundhedsplejerske mig om Mini A lod mig tage min medicin. Selvom jeg var ny mor var jeg lidt forundret over det spørgsmål, for hos mig er det ikke Mini A, der skal ‘give lov’ til at jeg passer min behandling. Jeg SKAL tage min medicin for at kunne være en god mor, og så må jeg bare sørge for at det passer ind. Ligedan er der ikke noget der hedder, at “jeg nåede ikke at spise”. Jeg skal have mad dels pga. min sukkersyge dels for ikke at blive for tynd.

Jeg har også flere gange stået med lavt blodsukker og en træt og grædende Mini A. Også der må jeg benhårdt prioritere at drikke noget juice for at få mit blodsukker stabilt igen, og først derefter kan jeg trøste, og give (ekstra mange) kys og kram til Mini A. Gør jeg det omvendt kan jeg risikere at dejse om pga. for lavt blodsukker. Dét er trods alt værre end, at Mini A græder i 3 minutter.

Jeg er jo tvunget til at have denne indstilling, og i de fleste tilfælde kan Åge tage over, hvis der er brug for det, eller Mini A kan tage del i at jeg “tager min egen maske på først”. F.eks. elsker hun nu, når jeg har lavt blodsukker for så får hun lov til at få lidt juice sammen med mig. Men hvis jeg tænker det nøje igennem, er jeg ikke sikker på, at det er så dårlig en holdning. Alt med måde selvfølgelig, men alt andet lige er en glad, veludhvilet og rask mor at foretrække frem for en sur, træt og syg mor. Uanset om mor har en kronisk sygdom eller ej.