Jeg forestiller mig noget rart

Når jeg skal noget, som jeg ikke bryder mig om, så forestiller jeg mig hvad jeg skal, når det er overstået – og hvor rart det bliver. Jeg gør det både med små og store ting, men det hjælper mig med at komme igennem noget hårdt eller noget jeg bare ikke gider.

F.eks. løber jeg en gang i mellem. Det er godt for mine lunger, for mine knogler, for helbredet generelt – og for alt muligt andet. Men jeg hader det! Så hele løbeturen forestiller jeg mig, hvor dejligt det bliver, når det er overstået og jeg står under den varme bruser.

Da Mini A var baby og havde skrige-ture forestillede jeg mig stilheden og en kop kaffe, når hun var faldet i søvn. For det gjorde hun jo altid. Uanset hvor slem en skrigetur var, og uanset hvor lang, så holdt det jo altid op før eller senere.

Når jeg i perioder får ekstra medicin IV (aka i drop) forestiller jeg mig følelsen af energien, der venter tilbage til kroppen efter en hård periode. En følelse der altid kommer få timer efter jeg har fået den sidste dosis, og hvor jeg føler jeg kunne løbe et Marathon.

Det er jo egentlig ret banalt, men det hjælper mig til at gennemleve hårde ting. Det er ikke 100% en flugt fra nutiden. Jeg kan godt nyde dele af løbeturen samtidig med at jeg glæder mig til efter-følelsen. En baby der skriger, er der dog ikke meget nydelse i synes jeg:-)