Lidt men godt

Kvalitet frem for kvantitet. Kært barn har mange navne, men i reglen går jeg altid så vidt det overhovedet er muligt efter ”lidt men godt”. Her tænker jeg ikke, når jeg spiser chokolade eller den slags. Jeg tænker mest i sociale sammenhænge, som godt kan tære på mine kræfter uanset hvor hyggeligt og afslappet det end er.

Jeg vil hellere ses med nogle venner to timer ad gangen og så lidt oftere, end en hel dag, hvor man ’bare hænger’. Ikke at der som sådan er noget galt med at ’hænge’ og lade tiden flyde – det er skønt, når det kan lade sig gøre. Ofte bliver jeg dog træt efter nogle timer, og så vil jeg hellere gå glad hjem efter en god oplevelse end at trække den længere end jeg har kæfter til. Et eksempel på det, er fra da jeg var yngre og gik i byen, der foretrak jeg at gå glad hjem kl. 12 istedet for at blive til 03, hvor de sidste timer så ikke var nær så gode som de første, fordi mine kræfter reelt set var sluppet op allerede kl. 12. Resultatet var så at de sidste, lidt for hårde, timer kom til at fylde alt for meget og gjorde at mine kræfter dagen efter var mindre end de ellers ville have været, så jeg ville se tilbage på aftenen som værende hård og ikke ret god fordi det som helhed var for meget for mig.

Det har taget mig flere år at acceptere dét, og at hvile i at lytte til min krop, og sige stop og gå hjem før andre. Men jeg har også indset at der ikke er nogen, der er tjent med at jeg presser mig selv mere end højest nødvendigt, så hellere stoppe mens legen er god.