En daglig hyggestund

Mini A er vokset op med at mor skal tage medicin. Hun er også vokset op med, at det ikke er til diskussion, det er hendes lod i livet og hendes ‘konkurrent’ til mors opmærksomhed. Fra hun var 24 timer gammel har jeg to gange om dagen skulle inhalere (ja, jeg sprang over den nat jeg var i fødsel, og den morgen Mini A blev født – to gange i træk sprang jeg over, det er ikke sket hverken før eller siden). Det tager tid at inhalere, men vi har med årene formået at gøre det til en hyggestund, og til en luksus at mor er bundet til sofaen 2 x 20 min hver dag. Når mor inhalerer må Mini A nemlig se iPad, eller vi spiller et spil. Om morgenen sidder der en lille varm krop helt op ad mig, under en dyne, og vågner langsomt, mens hun ser iPad eller Ramasjang. Det er – bilder jeg mig ind – de færreste mødre, der har tid til dét hver morgen. Men jeg nyder det, i den grad. Faktisk er vi nået dertil at Mini A bliver sur, hvis jeg om morgenen når at inhalere inden hun er vågnet, eller hvis jeg først gør det, når hun er gået i seng. Det er også noget, som hun plager om at jeg skal (dog mest fordi hun så må tænde iPad’en eller TV’et). Når det nu ikke kan være anderledes, er jeg glad for at vi trods alt kan få det bedste ud af det, og at den tid på dagen er noget, som vi begge nyder.